Gode gavetips til den ivrige badmintonspiller

badminton t-shirt
Please follow and like us:

Er din mand, kæreste, bror eller far bidt af en gal badmintonspiller? Tilbringer han alle ledige stunder på en badmintonbane, enten sammen med en partner eller alene? Sidder han klinet til skærmen, når der bliver vist professionel badminton, og snakker han altid om ketsjerlængder og udstyr? Så er det da oplagt at give ham en badmintonrelateret gave i anledning af hans fødselsdag! Mulighederne er mange, for det er i dén grad en udstyrssport. Skulle du alligevel have brug for lidt inspiration, så kommer der her en række forskellige idéer til, hvad du kan give den særlige mand af gaver.

Tøj til badmintonspillet

Tøj er en vigtig del af udstyret i badminton. Det er ikke fordi tøjet nødvendigvis har en særlig effekt på spillernes præstation. Det handler i lige så høj grad om den æstetik, som uvægerligt bliver en del af enhver sport. Der er en helt særlig dress code inden for badminton, hvor looket typisk skal være pænt og en smule formelt. Når du skal finde en tøjgave, så kan du eksempelvis give en badminton t-shirt. Badminton t-shirts kommer i mange forskellige modeller, men ofte er det i et polo-lignende snit.

Udover t-shirts kan du også give shorts. Shorts er nok noget af det vigtigste for den seriøse badmintonspiller, for de skal give ham plads til at bevæge sig og svede. Samtidig skal de sidde pænt og se flotte ud. Det er ikke altid nemt hverken at finde eller betale sig fra, og derfor vil en sådan gave helt sikkert være velkommen. Der er ingen officielle regler, når det kommer til farve og længde. Men ofte ser man alligevel badmintonspillere stille op i shorts, der er sorte og forholdsvis korte. Disse er nemlig gode at svede i og svære at gøre beskidte.

Praktisk udstyr

En anden sjov ting at bringe til fødselsdagen kunne være fjerbolde. Fjerbolde er en meget essentiel del af spillet, og det er bestemt ikke lige meget, hvilken type af fjerbolde, som man spiller med. Typisk skelner man mellem fjerbolde af plastik og så dem med ægte fjer. Ægte fjer bliver typisk opfattet som de bedste, fordi de svæver bedre og er mindre påvirket af luftstrømninger. De koster til gengæld også lidt ekstra. Du kan dog også sagtens finde rigtig fine plastikvarianter, hvis budgettet ikke er til det andet.

Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig badmintonens hovedperson; nemlig ketsjeren. Ketsjeren er spillerens vigtigste eje, og kan nærmest ses som en forlængelse af armen. Det er derfor både ekstremt flot og ekstremt svært at give en ketsjer i gave. Prøver du alligevel, så er det en god idé at researche grundigt først. Man kan nemlig nemt komme til at vælge den forkerte ketsjer. En god idé kan være at gå ned i den lokale sportsbutik og tage en snak med medarbejderne der. de kan helt sikkert sige meget om, hvad der er af fordele og ulemper ved de enkelte ketsjere.

Edit